Så kom kniven fra Danish Crown da!

Så kom kniven fra Danish Crown da!

7. april 2010 - kl. 16:26 - af

Koncernens bebudede fyringer går værst ud over Esbjerg. Begrundelsen for nedskæringerne er ikke rimelig, siger næstformand Jens Peter Bostrup fra Fødevareforbundet NNF.

Danish Crown har i dag sat lokalitet på de 600 job, slagterikoncernen vil skære væk.

Værst går det ud over Esbjerg, hvor aftenholdet skal nedlægges, så 328 job går tabt. Det allerede lukningstruede slagteri i Rødding skal til ny skæbnesvanger vurdering med et bebudet af 192 arbejdspladser. I Skærbæk lukkes en brystflæskafdeling, så 35 mister jobbet. De store slagterier i Horsens og Blans står til at blive henholdsvis 14 og 10 medarbejdere færre.

I alt en nedskæring på 580 medarbejdere. Helt i tråd med koncerndirektør Kjeld Johannesens udmelding i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

”Afskedigelserne kommer som et led i arbejdet med at nå de mål, Danish Crown har sat i planen DC Future. Det er første skridt i plan B efter det ikke lykkedes at nå en 0-løsning i de netop overståede overenskomstforhandlinger”, hedder det således i en pressemeddelelse fra Danish Crown.

En trist melding
Næstformand for Fødevareforbundet NNF Jens Peter Bostrup beklager både nedskæringerne og begrundelsen for dem.

– Det er først og fremmest trist for de medlemmer, det går ud over. Men det er også trist, at Danish Crown vil give Sorteper videre til forbundet. Hvis det mæglingsforslag, der nu er til urafstemning, bliver vedtaget, så giver det slagteriarbejderne en lønstigning på 1,60 kr. i timen i år. Det kan da ikke være det, der vælter læsset for Danish Crown, siger Jens Peter Bostrup.

Ingen interesse
Han minder også om, at Fødevareforbundet NNF under de overenskomstforhandlinger, som forbundet førte med DI, Danish Crowns arbejdsgiverorganisation, forhørte sig om arbejdsgivernes vilje til at give en garanti mod lukninger til gengæld for en mulig nulløsning.

– Det var DI og Danish Crown ikke interesseret i. Og jeg vil advare mod at tro på, at de her nedskæringer var blevet afværget, hvis vi var blevet enige med arbejdsgiverne om at spare de 1,60 kroner i lønstigning, pointerer Jens Peter Bostrup.

Danish Crowns nedskæringsplan er i dag blevet forelagt for tillidsrepræsentanterne som indledning til den obligatoriske, formelle forhandling om nedskærignerne.

Skrevet af Poul Damgård

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så kom kniven fra Danish Crown da! ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger