
Den ældste af pigerne overlevede ikke flystyrtet
7. april 2010 - kl. 7:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag aften døde den ældste af de to svært tilskadekommende piger af hendes kvæstelser ovenpå mandagens fly ulykke.
Der er tale om den 25 årige Pia Birch Nielsen. Lægerne valgte i aftes ved 22 tiden at slukke for respiratoren, oplyser Nordjyllands Politi.
Hendes søster den 17 årige Nina er fortsat i livsfare efter den meget tragiske ulykke på Solsbækvej mandag formiddag slutter vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
– Pia havde slået hovedet så meget, at der ikke var noget at gøre, så lægerne slukkede for respiratoren, fortæller Klaus Birch Nielsen, til nyhederne.tv2.dk. Han er onkel til Pia.
– Hun var lægestuderende og næsten færdig med sit studie. Pia var også organdonor, så før der blev slukket for respiratoren, blev hendes vitale organer taget ud. At hun var organdonor siger noget om, hvilket omsorgsfuldt menneske, hun var, fortæller Klaus Birch Nielsen videre.
Kilde: tv2nord.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den ældste af pigerne overlevede ikke flystyrtet' til en bekendt