Flystyrt på Solsbækvej i Sæby to er dræbt
5. april 2010 - kl. 9:33 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
OPDATERET KL. 15.35 For kort tid siden kl. 9.55 indløb en melding om at et mindre sportsfly var styrtet ned på Solsbækvej nr 269, lige udenfor sæby.
Meldingen lyder på at det er styrtet ned i nogle træer og at der er 4 tilskadekommende. Falck har sendt 4 ambulancer og brandbiler til stedet. Politiet har netop lukket Solsbækvej for køretøjer for at få arbejdsro på stedet.
Det forlyder at 1 er dræbt og 3 er alvorligt tilskadekommen. De 3 tilskadekommende er i øjeblikket ved at blive bjærget ud fra vragdelene, flyet blev ved styrtet delt i 2 oplyser TV2nord. SaebyAvis.dk følger sagen løbende
OPDATERING:
Det er nu kommet frem at der er 2 dræbte ved flystyrtet og der yderligere er 2 ja måske 3 personer i maskinen. De 2 andre som vi pt. er vidende om er begge i livsfarer, men det er endnu usikkert om de var hele 5 personer i flyet da det styrtede ned her til formiddag. Det forlyder ligeledes at de implicerede har bopæl på Læsø, og at den resterende del af familien er på vej til fastlandet med Læsøfærgen i disse minutter, intetanende om det der er sket. Dette er dog endnu ubekræftet.
SIDSTE NYT:
I den forulykkede maskine var der 4 personer, 2 voksne og 2 børn. Hvem af dem der er dræbt er endnu ukendt og årsagen til styrtet er også endnu en gåde. De overlevede er endnu på stedet da de er så slemt tilredt, at de skal behandles inden de kan transporteres til Aalborg Sygehus. Flyet er ejet af et nordjysk byggefirma og af mærket Piper Cherokee Alt tyder på det var på vej udover vandet da det styrtede ned i nogle træer og blev revet i adskillige stykker.
OPDATERING KL. 12.10:
De 2 ambulancer som siden de ankom til Solsbækvej i formiddags har behandlet de overlevende, er nu kørt afsted mod traumecenteret på Aalborg Sygehus.
Det var en billist der kort før kl. 10 i formiddags opdagede det nedstyrtede fly og kontaktede myndighederne. Han begyndte derefter førstehjælp til de overlevende og fik kort tid efter hjælp fra en beboer i nærheden, skriver Nordjyske.
Senere i eftermiddag ankommer havarikommisionen til stedet, de skal forsøge at fastslå de nærmere årsager til styrtet.
OPDATERING kl. 13.05:
Det er nu kommet frem at det er begge forældrene som er omkommet under den tragiske ulykke i formiddags. Børnene er som før omtalt kørt til traumecenteret på Aalborg Sygehus, hvor de behandles for deres alvorlige kvæstelser.
Familien kommer fra nordjylland og havde været til påskefrokost på Læsø, hvor flyveren lettede fra i morges.
SIDSTE NYT:
Det er nu bekræftet, at de omkomne efter dagens tragiske flystyrt er erhvervsmanden Niels Birch Nielsen og hans hustru Bente fra Horne ved Hirtshals. Parrets to døtre Nina og Pia på henholdsvis 17 og 25 år, er slemt tilredte bragt til traumecentret i Aalborg.
Niels Birch Nielsen er en kendt skikkelse i det nordjyske. Han drev i 90´erne byggefirmaet Helle Huse, og er i dag ejer af firmaet Dansk Nybyg samt en minkfarm som er indreg. på adressen i Hirtshals.
Det er lillebroderen Klaus Birch Nielsen, der har bekræftet dødsfaldene, og han fortæller til BT, at familien – som så mange gange tidligere – havde været på ferie i deres sommerhus i Vesterø Havn på Læsø.
Kilde: BT
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flystyrt på Solsbækvej i Sæby to er dræbt' til en bekendt