DBU’s fodboldskole i Sæby igen til sommer

5. april 2010 - kl. 8:12 - af

Det er sjovt, det er lærerigt, og du får masser af mulighed for at spille fodbold med vennerne!

En fodboldskoleuge er en uge i fodboldens og legens tegn. DBUs Fodboldskole er for alle fodboldglade piger og drenge årgang 1996-2002 – uanset fodboldfærdigheder.
Sæby If Skjold afholder i år DBUs Fodboldskole i sommerferien uge 27. Det er 17. år at Sæby Skjold afholder DBUs fodboldskole.

Temaet er ’TRÆN som VM-stjernerne’ – træning fra hele verden. Et tema der i høj grad knytter sig til DBUs nye koncept inden for dansk børne-og ungdomsfodbold, hvor udgangspunktet er, at al træning skal være med bold, der spilles på mindre baner og med flere boldberøringer. Dette giver deltagerne god mulighed for at lære alle tekniske færdigheder i spilrelaterede situationer. Læs mere om årets tema på www.dbufodboldskole.dk.

Spillerne inddeles efter alder i grupper med maksimum 16 piger/drenge i hver, og så vidt muligt forsøges det også at lave rene pigegrupper. Der vil således blive rig lejlighed til at sparke, drible og heade til bolden under kyndig vejledning af vores dygtige fodboldskoletrænere.

Deltagerne bor hjemme, og må i samarbejde med deres forældre selv sørge for transporten til og fra fodboldskolen hver dag. Som noget nyt modtager hver deltager minimum ét stk. frugt hver dag. Frokost skal medbringes.

Evt. spørgsmål kan rettes til skoleleder Michael Koch Sørensen, mobil: 23 42 96 46

Deltag på DBUs Fodboldskole og få blandt andet…

Det flotte landsholds-træningssæt bestående af Adidas fodboldtrøje, shorts og strømper.
Din egen drikkedunk
En uge med spændende og lærerig fodboldundervisning med hensyntagen til alder og niveau
Muligheden for at møde nye venner
Et diplom for deltagelse på DBUs Fodboldskole 2010
En billet til Legoland (værdi kr. 245,-)
Mulighed for gruppefoto

Pris pr. deltager: kr. 695,- (gebyr udgør 30 kr.)

Efterspørgslen på billetter til DBUs Fodboldskole har aldrig været større, så ”SKYND DIG” at købe billet til din foretrukne DBU Fodboldskole.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DBU's fodboldskole i Sæby igen til sommer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER