
Landmænd presset af den hårde vinter
4. april 2010 - kl. 21:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De nordjyske landmænd slås med den nye vandplan, og samtidig har de alle problemerne efter den hårde vinter. Mange marker med vinterhvede og – byg står under vand.
Landmand Finn Krogsgaard fra Dronninglund, som har 150 hektar tilplantet med vinterhvede, har været på markvandring med planteavlskonsulent Jørgen Kristensen, og det var et meget trist syn, der mødte dem – alt stod under vand og Jørgen Kristensen kommer med den nedslående fortælling, at 30% af alle nordjyske afgrøder er døde, og at der nu kun står små visne planter tilbage. Det er det værste, jeg har set i 30 år, siger han.
Finn Krogsgaard regner med at skulle plante ca. 15% af sine jord om, hvilket i værste fald vil svarer til ca. 75.000 kr.
Så det eneste vi ønsker os nu, er sol, blæst og tørt vejr, så vi kan komme ud at gøde om 14 dage, siger Finn Krogsgaard til TV2Nord.
Kilde: TV2Nord
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landmænd presset af den hårde vinter' til en bekendt