Rødspætte Cup, et stort plus for Sæby

Rødspætte Cup, et stort plus for Sæby

2. april 2010 - kl. 11:37 - af

Hele 430 spillere og trænere opholder sig i Sæby i disse dage. Rødspætte Cup, som er i fuld gang, har afsmittende effekt og virkning på mange i Sæby.
Hele 180 personer knokler for at de mange overnattende gæster i form af spillere, trænere og ikke at forglemme forældrene, skal få så god en oplevelse som mulig. De mange påskegæster er indlogeret på Sæbygaard Skolen og Sæby Syd Skolen, så der er nok at holde styr på for de mange hjælpere, der har valgt at bruge påsken i klubbens tegn, og som hovedsagelig er forældre fra Sæby HK.
De mange spillere transporteres rundt i busser til i de respektive haller -hele 14 af slagsen – for at deltage i dette års Rødspætte Cup. I Sæby spilles der i Fritidscenterets 2 haller samt Nordjyllands Hallen, og på søndag melder Syvsten Hallen sig også under fanerne.
Sæby stiller med ikke mindre end 80 spiller og 10 trænere/ledere i dette års Cup.
Så ind i mellem logistikken og de mange opgaver, skal der også spilles håndbold, fortæller Rasmus Jensen fra Sæby HK. Han har selv 2 hold med og skal der ud over styre både hal og skole under dette store påskearrangement.
Men det er det hele værd, især for klubben, men bestemt også for byen og forretningerne som allerede nu har haft besøg af nogen af de købelystne turister fra både Norge, Sverige, Tyskland og ikke mindst Danmark, slutter Rasmus Jensen.
Deltagerne i Rødspætte Cup spiller finaler mandag, så der er fortsat masser af muligheder for at nyde godt af de mange turister. Så mon ikke byen kommer til at summe af liv påskelørdag, hvor alle butikker er åbne til kl. 13, og hvor der er både aktiviteter for børn og marked for store og små på torvet i Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rødspætte Cup, et stort plus for Sæby ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger