Påskehygge for børnene på Sæby Torv
1. april 2010 - kl. 10:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På lørdag er der dømt påskehygge for byens børn på Torvet i Sæby. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle børn til at komme ned på Torvet og male deres helt eget påskeæg. Når man har malet ægget må man tage det med hjem og man får også et andet og mere spiseligt æg med hjem. (Så længe lager haves)
Der er også en gættekonkurrence som børn og barnlige sjæle kan deltage i. Der er mulighed for at vinde gavekort til Handelsstandens butikker. Gavekortene har en værdi af kr. 500,- 300,- og 200,-. Derforuden vil der være en lille ekstrapræmie. Hvad det er, må man selv komme ned på Torvet og se. Arrangementet starter kl. 10.30, men allerede en time før starter årets første kræmmermarked. Her er der altid mulighed for at gøre en god handel. Så hvis du har brugte ting og sager, har du chancen for at få det solgt. Tilmelding foregår ved at komme en seddel med navn, adresse og telefonnummer Handelsstandsforeningens postkasse ved Sæby Turistkontor.
Vel mødt til en hyggelig formiddag på Sæby Torv
I tilfælde af dårligt vejr, aflyses børnearrangementet.
På vegne af Sæby Handelsstandsforenings aktivitetsudvalg, Conny Egeborg.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Påskehygge for børnene på Sæby Torv' til en bekendt