Gymnastikopvisning i Springteam Sæby
22. marts 2010 - kl. 10:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mange tilskuere var mødt op i Sæby Fritidscenter da Springteam Sæby d. 20. marts holdte sin årlige forårsopvisning. Foreningens micro-hold indtog som de første gulvet, pigerne med fine lyserøde skørter, og drengene med seje cowboy hatte, og de høstede stort bifald. Herefter fulgte Springteam Sæbys øvrige 5 hold. Hvert hold viste spring på bane, spring på trampet og en rytmeserie i flot og sikker stil.
Springteam Sæby har i indeværende sæson gjort en stor indsats for at tiltrække nye trænere og efteruddanne den eksisterende trænerstab.
Forårsopvisningen viste at den satsning har båret frugt, for aldrig før har det gymnastiske niveau været så højt i Springteam Sæby.
I den kommende tid trænes der hårdt hen imod Nordjysk mesterskab i Spring-rytme som afholdes d. 17. april. Springteam Sæby deltager i Nordjysk mesterskab med 50 gymnaster.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gymnastikopvisning i Springteam Sæby' til en bekendt