
Hjælp at hente til eksamensskræk
13. marts 2010 - kl. 5:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Eksamenstiden nærmer sig og for mange dermed også frygten eller angsten for at ”klappen skal gå ned” og ordene forsvinder eller noget der er værre – kort sagt eksamensskræk..
Hypnosenord.dk tilbyder hjælp til de eksamensramte studerende, som snart står i eksamenssituationen, og for hvem resultatet ved eksamensbordet kan have afgørende betydning, for det videre uddannelsesforløb.
Et kendt fænomen.
Frygten eller angsten for at ”klappen skal gå ned”, at ordene forsvinder, følelsen af tørhed i munden, rystende knæ eller måske problemer med vejrtrækningen i den måske i forvejen stressede eksamenssituation. Alt sammen er det fænomener, som er kendetegnende for eksamensskræk, forklarer Hans Jørgen Svendsen, Hypnosenord.dk.
For enkelte starter angsten for eksamen allerede lang tid forud for den egentlige eksamen. Dette skyldes for mange manglende overblik i forhold til pensum i de enkelte fag. For andre kan frygten for ikke at kunne leve op til forventninger fra kammerater eller familie eller måske egne forventninger til egen præstation være afgørende for overblik på eksamensdagen.
Der er hjælp at hente.
Med udgangspunkt i en kombination af de nyeste teknikker inden for hypnoterapi og NLP psykoterapi har Hypnosenord.dk gode erfaringer med hjælp til de eksamensramte studerende, fortæller Hans Jørgen Svendsen. Der findes ikke en speciel metode, som er brugbar for alle. Eksamensskræk er helt individuel i sin form. Det er derfor af helt afgørende betydning at finde ind til kernen bag eksamensskrækken hos den enkelte. Det giver et godt udgangspunkt til at styrker selvsikkerheden, selvværdet og overblikket i form af en terapeutisk tilgang eller ved direkte coaching, forklarer Hans Jørgen Svendsen.
Korttidsterapi med langtidsvirkning.
Mange har den opfattelse, at der kan være tale om langvarige forløb, det behøver det ikke at være. Det erfaringsgrundlag Hypnosenord.dk har opbygget viser, at to konsultationer vil være passende for de fleste. For enkelte er en enkelt konsultation nok og for en lille restgruppe kan der være behov for 3 – 4 konsultationer. Hvor mange konsultationer, den enkelte har behov for, er individuelt betinget, slutter Hans Jørgen Svendsen.
Veluddannet terapeut.
Behandler hos Hypnosenord.dk er Hans Jørgen Svendsen, som er uddannet NLP-psykoterapeut og certificeret som NGH godkendt hypnoterapeut. Her ud over er Hans Jørgen Svendsen tilknyttet Dansk NLP-institut som undervisningsassistent og som uddannelsesterapeut. Siden 2006 har Hans Jørgen Svendsen praktiseret som foredragsholder, underviser, psykoterapeut- og hypnoterapeut fra egen klinik i Østervrå.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjælp at hente til eksamensskræk' til en bekendt