Hjerteforeningen sætter fokus på liv og død
12. marts 2010 - kl. 0:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hjerteforeningens lokalkomite i Sæby inviterer til en meget spændende aften med Falckredder Erik Schack.
Erik Schack er en rigtig god fortæller, og god til at sætte ord på, hvordan man bør agere, hvis man kommer ud for livstruende / farlige situationer.
Sådanne situationer kan være, at blive vidne til ulykker eller hjertestop og hvordan man bedst kan hjælpe til på stedet og få tilkaldt hjælp.
I og med at Erik Schack er ansat i ambulancetjenesten, så vil der være en hel del fortællinger om, hvordan man bedst hjælper, når der konstateres hjertestop eller en person er uden bevidsthed. Derfor vil Erik Schack komme ind på, hvad der sker ved et hjertestop og hvordan man aktivt behandler på stedet og i ambulancen.
Indsigt i førstehjælp kan være med til at redde liv ! Hvis en person falder om og mister bevidstheden, så går der kun få minutter inden hjernen mangler ilt.
Det er meget vigtigt at undgå iltmangel, hvis personen skal have mulighed for at komme tilbage til et godt liv.
Hele arrangementet vil jo selvsagt mest handle om hjertekar-relaterede situationer, men Erik Schack er helt sikkert villig til at belyse andre situationer , som forekommer i hans hverdag.
I løbet af aftenen fortæller Erik Schack også om AED hjertestarter. Det er et hjælpemiddel, som efterhånden er blevet ret udbredt i vores lokalområde – flere steder i Sæby findes der hjertestartere. Derfor kan det være ret godt ,om et bredt udsnit af borgerne har hørt om apparatet, og på den måde kan føle sig mere parat til at hjælpe.
Arrangementet foregår tirsdag den 23. marts i Spar Nord´s mødelokaler, Vestergade 3, Sæby.
Der serveres kaffe /te og kage.
Billetter afhentes på Sæby Apotek – senest mandag den 22. marts – efter først til mølle-princippet.
Arrangementet er gratis.
På Hjerteforeningens Lokalkomite`s vegne
Merethe Gaardbo / Kirsten Sørensen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjerteforeningen sætter fokus på liv og død' til en bekendt