“Mor på høje hæle” – foredrag ved Mette Mølbak

“Mor på høje hæle” – foredrag ved Mette Mølbak

10. marts 2010 - kl. 17:26 - af

Frederikshavn og Sæby Biblioteker byder velkommen til forfatter og mor Mette Mølbak torsdag den 25. marts 2010, hvor hun giver gode råd om de udfordringer, vi står overfor, når vi bliver gravide og mødre.

For at byde foråret velkomment har bibliotekerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby, valgt at afholde en række baby/barselsarrangementer. I Sæby tager vi hul på arrangementerne med et foredrag ved forfatter og mor Mette Mølbak, som er kendt for sin bog ”Mor på høje hæle”. Bogen er en guide til, hvordan man tackler alle de udfordringer, man møder fra den dag, man bliver gravid, og til man er landet i rollen som mor.

Derfor er der gode råd at hente om:

Graviditet, fødsel og barsel. De mest almindelige chok, og hvordan du kommer igennem det.

Vi var enige om alt. Lige indtil vi blev forældre. Sådan holder du fast i dit parforhold midt i babykaos.
Identitetsforvirring og umulige idealer. Om at smide den perfekte mor ud og finde tid til sig selv.
Fra minusdage til plusdage. Sådan får du livet som børnefamilie til (næsten) at hænge sammen og få mere overskud til dit barn og dig selv.

Mette Mølbak tager os gennem alle disse problemstillinger og meget mere på en humoristisk, ærlig, inspirerende og brugbar måde, og det er selvfølgelig helt i orden at medbringe sin baby til arrangementet!

Foredragene kan høres på Frederikshavn og Sæby bibliotek torsdag den 25. marts henholdsvis kl. 10.00 og 14.00. Interesserede kan købe eller bestille billetter til kr. 50,- på Frederikshavn eller Sæby Bibliotek. Yderligere information kan findes på bibliotekets hjemmeside www.bibl.frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger