
Nyt design af drikkedunken – vinderen kåres 22. marts
9. marts 2010 - kl. 19:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vandforsyningen har I år lavet nyt design på vores efterhånden velkendte blå drikkedunk. Og vi har fået hjælp fra nogle af de børn, der plejer at få udleveret drikkedunken.
Lige omkring nytår satte vi en konkurrence i gang blandt alle børn i 0. – 3. klasse. Opgaven var at få børnene til at tegne en ide til design på den nye drikkedunk. De måtte bruge farverne sort og rød, og der ud over kunne de jo udnytte den blå farve, som er på flasken.
Til deadline den 1. februar havde vi fået forslag ind fra 12 skoleklasser fordelt på hele kommunen. Gode forslag faktisk. Det var tydeligt, at eleverne havde tænkt over, at det var en ide til en flaske, hvor det handlede om vand, de skulle tegne. Der var alt fra vanddråber, til tørstige sportsudøvere, regnskyer, fisk, blomster der skulle vandes, sørøverskibe og meget mere.
Vi har nu fundet en vinder, og drikkedunken er ved at blive produceret. Vi har valgt at gengive den valgte tegning lige nøjagtig, som den er tegnet. Så det er tydeligt at se, at det er en glad børnetegning.
Vinderen bliver afsløret den 22. marts – på Verdens Vanddag. Vinderklassen tjener 1000 kr. til klassekassen og så selvfølgelig æren ved at have deres tegning på årets drikkedunk.
Vinderklassen får direkte besked og offentliggøres her på hjemmesiden straks efter afsløringen den 22. marts ude i den pågældende klasse.
I dagene der efter starter uddelingen af drikkedunken på de øvrige skoler.
For yderligere information kontakt Hanne Lauritsen på hlau@frederikshavn.dk eller via tlf. 2948 6174.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyt design af drikkedunken – vinderen kåres 22. marts' til en bekendt