Milliontyveri fra privatbolig i Syvsten
3. marts 2010 - kl. 10:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I morges i tidsrummet mellem kl. 6.45-7.15 er der fra en 35-årig mands bopæl i Syvsten, stjålet værdier for mellem 1.2 og 1.5 million.
Tyvene har skaffet sig adgang til villaen ved at smadre en rude i hoveddøren.
I villaen er der bl.a. stjålet: 2 Rolex ure, 2 Bentley ure, en guldhalskæde, 4 pc’er, et ukendt antal Nintendo Wii spil, 25 mobiltelefoner og andre for redaktionen ukendte effekter.
Det virker unaturligt, at en enkelt person ligger inde med så mange effekter i en privatbolig, siger politiet, som nu vil undersøge sagen nærmere.
Ligeledes har Nordjyllands Idræts-efterskole været udsat for indbrud. Her er tyvene kommet af sted med 10 stk. bærbare computere, en projekter og en fladskærm.
På Svalevej i Dybvad er der i nat stjålet en lyseblå Toyota Corolla årgang 89 med reg. nr. TL46401.
Har du informationer, der kan lede politiet videre i efterforskningen af disse sager, bedes du ringe 114 for nærmeste politistation.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Milliontyveri fra privatbolig i Syvsten' til en bekendt