3-kløveret Dissing, Kleive og Reiersrud fortolker Grundtvig
25. februar 2010 - kl. 6:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
3-kløveret Dissing, Kleive og Reiersrud fortolker Grundtvigs univers i Torslev Kirke lørdag 13. marts.
En stor oplevelse venter publikum til endnu en koncert med Poul Dissing og de to dygtige norske musikere organist Iver Kleive og guitaristen Knut Reiersrud, når Torslev og Østervrå Menighedsråd inviterer til sogneaften.
Koncerten der bærer titlen Den signede dag er en fortolkning af Grundtvigs velkendte salmer og sange.
Første gang trioen gæstede Torslev Sogn var i 2007, hvor de gav koncert for en totalt udsolgt kirke. Det er igen lykkedes at få en aftale med den dygtige trio til lørdag den 13. marts i Torslev Kirke.
Billetsalg
Vi har denne gang valgt også at sælge billetter via BilletNet og på posthuset, fortælle organist Annette Bæk. Der kan stadig købes billetter på de omtalte steder, men der sælges også billetter ved indgangen. Billetsalget åbner tre kvarter før koncerten begynder.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '3-kløveret Dissing, Kleive og Reiersrud fortolker Grundtvig' til en bekendt