
Fotokonkurrence: Hjælp os med at huske denne vinter
24. februar 2010 - kl. 3:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den aktuelle vinter er historisk på mange måder. For Park & Vejforsyningen i Frederikshavn Kommune betyder den hårde vinter, at vinterberedskabets mange medarbejdere har været på arbejde i nærmest døgndrift i to måneder. Derfor efterlyser vi nu gode billeder fra kommunens veje, gader og stier, som kan illustrere de ekstraordinære forhold, der har præget vinteren 2009-2010.
Som en lille lokkemad udloddes samtidig to billetter til efterårets arrangement ”Bøf, Brøl og Bordeaux” i Bangsbo Dyrehave.
Sådan gør du
Send dit bedste billede pr. mail til pemr@frederikshavn.dk med en angivelse af tid og sted. Knytter der sig en historie til billedet, vil vi også meget gerne have den med! Husk derudover dit navn, adresse og telefonnummer – så vi kan få fat i den heldige vinder! Ved deltagelse accepterer du, at Park & Vejforsyningen må bruge billedet i andre medier og til formidling generelt – naturligvis med angivelse af ophavsmanden.
Præmien
Det bedste billede kåres af Park & Vejforsyningen, når vinteren engang går på hæld, og den heldige vinder får overrakt en gavekort til to personers deltagelse i arrangementet ” Bøf, Brøl og Bordeaux” (værdi: 700 kr).
Arrangementet finder sted d. 30. september 2010 i Bangsbo Dyrehave og inkluderer guidet tur i dyrehaven med kommunens Naturvejleder Bo Storm og efterfølgende middag inkl. drikkevarer. Præmien kan ikke byttes til kontanter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fotokonkurrence: Hjælp os med at huske denne vinter' til en bekendt