Sæby Bibliotek bliver åbent bibliotek

Sæby Bibliotek bliver åbent bibliotek

20. februar 2010 - kl. 6:30 - af

Mandag den 1. marts er der officiel indvielse af Sæby Biblioteks nye tilbud – ”Det åbne Bibliotek”. Selvbetjent åbningstid, der giver brugerne en betydelig mere fleksibel mulighed for at benyttede deres lokale bibliotek.
Der har været travlt på Sæby Bibliotek, men nu skulle alt være på plads og klar til at tage hul på det sidste nye indenfor biblioteksverdenen – ”Det åbne Bibliotek”: Den nuværende biblioteksbetjening bliver kombineret med en selvbetjent løsning. Borgerne kan stadig få hjælp fra bibliotekets personale i 34½ time om ugen. Det nye er, at brugerne derudover kan benytte biblioteket i yderligere 49½ time på hverdage, i weekender og på helligdage – i alt 84 timer.

Åbent hele ugen
Der bliver adgang til biblioteket fra kl. 7 til 21 på hverdage, mens det i weekenden og på helligdage bliver fra kl. 8-15, brugerne kan gøre brug af bibliotekets tilbud. I den selvbetjente åbningstid kan brugerne lukke sig ind på biblioteket ved at benytte deres sundhedskort eller lånerkort kombineret med en pinkode, som de får ved at henvende sig på biblioteket.

Fleksible muligheder
De nye åbningstider er også en vigtig brik i samarbejdet mellem de tre kulturinstitutioner på Rådhuspladsen – Bibliotek, Svømmehal og Kulturhus -, hvor der fremover vil være mulighed for at benytte flere aktiviteter og tilbud samtidigt. Erfaringer fra lignende tiltag andre steder er et stigende besøgstal, og det viser sig, at især familier er glade for de fleksible muligheder.

Den officielle åbning sker mandag den 1. marts, kl. 13, hvor formand for Kultur- og Fritidsudvalget Mogens Brag vil forestå åbningen. Biblioteket er vært ved en lille uformel reception, hvor bibliotekets brugere også er meget velkomne til at kigge indenfor og se og høre om det nye tilbud, skriver Knud Hjørnholm bibliotekar på Sæby Bibliotek.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Bibliotek bliver åbent bibliotek' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER