Kunstskøjteløb! – så tænker man på isprinsesser!
20. februar 2010 - kl. 7:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Michelle Elisabeth Ross er en ung pige fra Sæby, som fylder 14 år til april.
Da hun var 11 år, var
hun på skøjter for første gang med sin mor.
Her så Michelle en pige, som skøjtede rundt med en kunstskøjtekjole på. Hun syntes, det så interessant ud, og der gik ikke længe, før hun fandt sin plads på en skøjteskole.
Der er nu gået 3 år, og hun brænder stadig meget for sporten, som der skal bruges meget tid på at vidreudvikle, vedligeholde og forbedre.
Michelle træner 6 gange om ugen, og samtidig skal der laves smidighedsøvelser og styrketræning for at kunne holde formen.
Træning ved siden af isen, kaldes off-ice.
Det koster meget tid at være på det niveau, som Micheller er på, men for hende er det, det hele værd, også selvom der ikke er tid til andre interesser eller til en kæreste.
Hun ser dog gerne skøjteløb på TV, hvis hun har tid til det. og hun elsker sporten, fordi den er så yndefuld, og på grund af de mange muligheder de har, med ny musik, nye danse og nyt dress til de forskellige programmer, de udfører.
Specielt kan hun godt lide de lange programmer, hvor der er mere frihed til at kunne udfolde sig på isen med piruetter og spring.
Dog ærgrer det hende lidt, at hun startede så sent.
Der er strenge regler for kunstskøjteløbere – man skal have optjent mærker, før man er 11 år, for at komme på elite-holdet.
Så Michelle er på det højeste niveau, hun kan opnå. Derfor stræber hun nu efter at komme på podiet og få nogle virkelig gode placeringer.
En af de største drømme er, at lave et fejlfrit program og hun kan ikke se sig selv lave andet end at skøjte – på nuværende tidspunkt.
Sabine Hjorthe Kongshøj kommer fra Skæve ved Dybvad og har skøjtet, siden hun var 6 år.
I dag er hun 12, og hun skøjter stadig.
Hun hørte om kunstskøjteløb igennem familien, da hun har en kusine, som også løber på skøjter.
Sabine træner på isen 5 gange om ugen, og træner off-ice en gang om ugen. Selvom Sabine træner så meget, føler hun stadig, at hun har tid til andre interesser. Hun går til kor i Østervraa og har tidligere gået til ridning, som hun også holder meget af. Derudover er hun også meget glad for både hunde og katte, og kunne godt forestille sig en karriere indenfor noget med dyr, selvom hun gerne vil fortsætte med at skøjte.
Det mest tiltrækkende ved sporten er for Sabine, stort set alle de muligheder, der er ved det. Hun elsker at lave piruetter og spring, og syntes konkurrencerne er meget spændende. Derudover er det også nemt at få nye venner, fordi man møder så mange både til træningen og til konkurrencerne.
Begge piger, vi har snakket med i Frederikshavn Skøjteklub, skøjter alene. Dette skyldes både, at der ikke er så mange drenge at skøjte med, samt at man skal kunne stole på sig selv, når man vil skøjteløb.
Der er flest piger på skøjteskolen i Frederikshavn, men dog en enkelt dreng. Der er en god stemning iblandt medlemmerne af klubben, og langt de fleste er også gode venner privat .Det er især dem, man selv er på hold med, og som man lære at kende, men selvfølgelig vil vi alle hinanden det bedste, siger de.
Det er dog også en konkurrencepræget sport, og hver især vil jo også gerne vinde.
Desuden er det jo heller ikke helt dårligt, – at der skal en ny kjole til hver sæson!!!.
Det er også muligt at få flere kjoler. De skal jo passe med nogle af de programmer, som kommer, før sæsonen slutter.
I april slutter sæsonen for kunstskøjteløb, men i stedet for at holde ferie, skal der trænes og skabes nye danse.
Man har mulighed for at tage til Tyskland, hvor der evt. kan trænes videre, og så herefter er der en uges sommerskole i Frederikshavn.
Og – ja – så er vi der henne, hvor sæsonen starter endnu en gang.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kunstskøjteløb! - så tænker man på isprinsesser!' til en bekendt