550 unge norske musikere samlet i Sæby

550 unge norske musikere samlet i Sæby

8. februar 2010 - kl. 11:39 - af

For 17. gang blev der afholdt Musikseminar for unge musikere i Fritidscenteret i Sæby. Deltagerne er i alderen 8 – 25 år. Musikkorps Sæby, som er arrangør af seminaret, havde travlt hele fredagen med at gøre klar til modtagelse, overnatning og bespisning af de mange gæster. Men ved gæsternes ankomst fredag aften kl. 23,30 var alt klappet og klar.
Lørdag formiddag bød først på morgenmad og herefter en shoppingtur til midtbyen. Efter frokost blev der dannet forskellige gruppering af musikerne og øvelserne startede op og der var stor aktivitet, begejstring og musikalitet, på tværs af aldre, instrument og hjemstavn, lige indtil der blev kaldt til middag kl. 18. I løbet af 2½ time var alle 550 mennesker bespist med varm mad og de unge var klar til at slå sig løs i det til lejligheden oprettede diskotek eller i den nyindrettede biograf. Andre tog sig et spil bordtennis eller bob. Jo, der var dømt ren hygge og afslapning (uden instrument) hele lørdag aften.
Allerede søndag kl. 08,45 var alle unge så klar igen til gennemførelse af generalprøver på de indøvede numre. Der blev organisteret 2 store orkestre , med slagtøj, fløjter, klarinetter, basuner, trompeter, tubaer og horn, klar til at fyre den af ved koncerten i Sæby Hallen søndag eftermiddag.
Og hvilken koncert blev det. Jo de unge musikere er altså dygtige og som Musikkorps Sæbys formand sluttede af med at sige, “ja man kan jo høre at vi andre nok skulle være startet med at spille i en lidt tidligre alder”. Inge Nørbjerg takkede i øvrigt de norske gæster for en rigtig hyggelig og givende week-end både på det venskablige, som det musikalske plan.
Musikkorps Sæby ser frem til, at kunne byde ligeså mange musikinteresserede velkommen til næste år i 2011 i første weekend i februar. Men inden da, skal Musikkorpset lige have planlagt og gennemført sommerens Musikfest i Sæby, hvor der ventes omkring 25 orkestre fra flere lande i Europa og festen foregår fra den 25. – 27. juni 2010, hvor hele midtbyen vil blive indhyldet i musik i 3 dag. Alle er, også her, velkomne til at dele glæden i musikken med alle os musikere. På gensyn til Musikfesten i Sæby.

Skriver Mogens Aarup, Musikkorps Sæby

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '550 unge norske musikere samlet i Sæby ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger