
To gode år på Grønland, med Vitte Christensen
2. februar 2010 - kl. 0:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag 9. februar er Lokalhistorisk Forening for Voerså og Omegn arrangør af et foredrag med Vitte Christensen, Sæby.
Vitte Christensen opholdt sig på Grønland i perioden 1963 – 65, sammen med sin nu afdøde mand der var udstationeret for den danske flåde, på Station Grønnedal i Sydgrønland.
Samtidig med foredraget viser Vitte Christensen masser af billeder fra perioden, hvor hun knytter rigtig mange historier og oplevelser til. Bl.a. får de fremmødte historien om en isbjørn, der pludselig dukkede op ved stationen. Isbjørnen blev omgående skudt, da den var alt for farlig at have gående så tæt ved beboet område.
Foredraget foregår på Voerså Museum, Havnevej 1, begynder kl. 19.00 og alle er velkomne. Der er gratis adgang.
En kommentar til “To gode år på Grønland, med Vitte Christensen” under annoncerne.
Jeg var på Grønnedal i et år fra 1955 til 1956,
som flymekaniker for for flyvevånet.
Et spændende år med mange udfordringer.
Skal man opleve Grønland rigtigt, skal man være der både sommer og vinter.
Vinteren er også meget facinerende.
Bent Krag